Rejsevaccination

Klinikken udfører vejledning og vaccination i forbindelse med rejser. Rejsevaccination skal betales af den vaccinerede selv. Lægehuset indberetter ikke til Sygesikring Danmark, der skal den vaccinerede selv indsende dokumentation til dem.

Vaccinationstilbuddet er frit, og man kan derfor lade sig vaccinere andre steder end i klinikken, hvis man har lyst til det. Der skal bestilles telefonisk tid ved sygeplejerske med henblik på rejsevaccination. Forinden ønskes information om afrejsetidspunkt, rejsemåde, varighed og nuværende vaccinationsstatus.  Sygeplejersken planlægger herefter vaccinationsbehovet.

Det er altid en god ide at book tiderne i god ide, da nogle rejsemål gør at man skal vaccineres flere gange, samt vi ikke ligger inde med alle vacciner og de derfor skal bestilles hjem.

Prisen indbefatter:

  • Alle de nødvendige konsultationer i forbindelse med vaccination og vejledning
  • Planlægning af vaccinationsbehov, herunder opdateret planlægning af evt. malariaforebyggelse
  • Endvidere vejledning om vaccinerne og vejledning om hygiejneforebyggelse og andre forholdsregler i forbindelse med rejsen
  • Honorar for rekvisition og opbevaring af vacciner,  udfyldelse af rejsevaccinationskort m.v.